- Jeg hedder Ulla Lambæk og er født i 1961.
- Uddannet cand psych. fra Aarhus Universitet i 1996.
- Jeg er efterfølgende blevet autoriseret af Dansk Psykolognævn (en efteruddannelse og godkendelse rettet mod praksis).
- Jeg har arbejdet såvel indenfor det offentlige som i privat praksis.
- Siden 2001 har jeg haft min egen psykologpraksis her i Århus.
- Fortsat faglig udvikling gennem kurser og supervision.
Det er en bred vifte af helt almindelige menneskelige problemfelter, som jeg tilbyder hjælp til. Eksempler kunne være lavt selvværd, depression, ensomhed, angst, vrede, jalousi, kærlighedsproblemer samt problemer fra opvækst og relationer til andre mennesker. Alt efter behov så arbejdes der både i fortid, nutid og ind i ønsker for fremtiden. Min opgave er at give menneskelig og professionel sparring, støtte, modspil og medspil i forhold til det, som man som klient sidder fast i. Der er intet hokus-pokus over denne form for terapi. Det foregår "helt nede på jorden". Selvfølgelig er der fuld tavshedspligt omkring samtalerne.
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre nærmere om terapi-form og teoretisk orientering.